Adgang til Internettet er af FN blevet erklæret som en menneskeret. Derved bliver det sidestillet med adgang til rent drikkevand, en fornuftig bolig og andre grundlæggende menneskerettigheder. Hvor præcist denne adgang til Internettet bør se ud vil naturligvis være forskellig alt efter hvor man befinder sig. Men i et vedudviklet land som Danmark bør det sige sig selv at adgang til Internettet skal forstås som stabil og rimelig hurtigt bredbånd.
Det er vel kun rimeligt at forvente i et af verdens rigeste lande. Danmark er tilmed det land i verden med den bedst udviklede IT-infrastruktur. Det betyder at der er relativ flest mennesker der har adgang til IT-udstyr som computer, tablet, smartphones, printer etc. Det er i virkeligheden så godt som alle i Danmark.
En ordentlig Internetforbindelse er i dag en nødvendighed. I verdens mest gennemdigitaliserede land sker al kommunikation med myndighederne online. At være på Internettet er ikke længere et tilvalg, men en borgerpligt.
Så langt så godt.
Men når det kommer til stabilt og hurtigt bredbånd, så skal optimismen desværre dæmpes en del.
Forbavsende mange danskere må nøjes med langsomme DSL-forbindelser
Stik imod almen opfattelse, er der faktisk rigtigt mange danskere der ikke har adgang til en hurtig og stabil bredbåndsforbindelse. Javist, Udkantsdanmark, vil du måske tro.
Forkert. Vel ikke helt, fordi det såkaldte Udkantsdanmark er naturligvis hårdest ramt. Men det er ikke kun hvor køerne siger godnat til hinanden, at der mangler ordentligt Internet. Fænomenet er også udbredt i byområder, endda i HT-området.
Det skyldes, at det koster masser af penge at rulle et hurtigt bredbånd ud. Og siden disse tjenester er privatiserede, skal det give overskud. Og her begynder det at knibe.
Sidevejene i byernes villakvarterer er bredbåndsmæssige udkantsområder
Udrulningen af fibernet gik stærkt, der hvor der er mange mennesker og moderne infrastruktur. I Ørestaden fx vil ingen tro at der i dag overhovedet findes andre løsninger end fiberkabel til Internet. Store boligselskaber er også gode kunder til fibernet og/eller kabel-tv, som er den anden tekniske løsning for hurtigt bredbånd.
Men bor du på en mindre sidevej i en by som Hørsholm, Helsingør eller endda Roskilde, så er det en anden sag. Der kan du vente længe på fibernet. Det kan simpelthen ikke betale sig for kapitalfondene bag TDC at grave vejen op og lægge fiberkabler for 20-30 husholdninger. Og den slags sideveje findes der rigtigt mange af.
Gamle ledninger giver flaskehalse
Det er ellers de dejligste villakvarterer. Rolige, sikre og hyggelige boligområder, som især er populære med børnefamilier. Men når det gælder bredbånd, er det katastrofezoner. Her får du Internet igennem op til 80 år gamle telefonledninger. Den teknisk overhovedet mulige øverste grænse for de tynde kobberledninger er 30 Mb/s.
Det ville sådan set være hurtigt nok til streaming i HD-kvalitet. Men denne maksimale hastighed kræver optimale forhold. Og i virkelighedens verden er optimale forhold yderst sjældne. Mange skal derfor nøjes med hastigheder omkring de 10-15 mb/s. Og det kan i dag simpelthen ikke kaldes for en ordentlig bredbåndsforbindelse.
