For mange er en brændeovn lig med hygge, duften af brændt træ og en meget behagelig inde temperatur. Men der findes faktisk nogle glimrende alternativer til det traditionelle brænde. Der er for eksempel flere gode argumenter for at bruge træbriketter eller træpiller i stedet for.

Du kan også fint bruge flere former for brændsel, for de kan sagtens supplere hinanden.

Hvad er træbriketter?

Træbriketter er lavet af sammenpressede træspåner, så det får form nærmest som en mursten. Disse briketter er meget nemme at bruge, og de har en meget jævn forbrænding. De brænder langsommere og mere jævnt end almindeligt brænde, og de er derfor glimrende til at holde gang i brændeovnen i løbet af natten.

Det er et bæredygtigt produkt, fordi meget af materialet i træbriketter er affaldsprodukter fra træindustrien.

Hvad er træpiller?

Træpiller består af sammenpresset savsmuld og træspåner, hvilket gør dem meget kompakte. De har en temmelig høj brændværdi og giver en meget lille mængde aske efter brændingen. Træpiller brænder godt og jævnt, og du kan fylde godt op i brændeovnen, da træpillerne kan ligge meget tæt og fleksibelt. Det betyder også, at du ikke behøver at fylde brænde på særlig tit.

Fordele ved at fyre med komprimeret træ

Der er flere fordele forbundet med at bruge komprimerede trærester som brænde. Det er for eksempel ret nemt at opbevare træbriketter, da de er lige så lette at stable som træklodser. Hvis det drejer sig om træpiller, så fylder de heller ikke så meget at opbevare, fordi de er små, og der ikke er meget spildplads med dem.

Disse former for brændsel brænder roligt og jævnt, hvilket gør, at det er nemt at regulere. Da træbriketter er lette at stable inde i brændeovnen, så kan du fylde godt op, så den kan stå og passe sig selv i flere timer ad gangen.

Der udvikles ikke skadeligt sod, når du fyrer med komprimeret træspåner, og der udvikles heller ikke så meget aske, som der kommer, når du bruger almindeligt brænde.

Kan det betale sig at fyre med komprimeret træ?

Det kan godt betale sig økonomisk at bruge komprimeret træ frem for almindeligt brænde. Det er muligvis dyrere at købe vægtmæssigt, men til gengæld brænder det længere end et stykke træ. Derfor er der god økonomi i at køre med komprimeret træ i brændeovnen.

Desuden er der langt mindre arbejde forbundet med briketterne frem for med traditionelt brænde. Det er renere, og du skal ikke gøre andet med det end at lægge det ind i ovnen. Der er heller ikke så meget sod eller aske, så det er også klart nemmere at gøre rent omkring brændeovnen, når du kører med dette glimrende alternative brændsel.

Det ellers så udskældte partikeludslip fra brændeovne slipper du også for, når du bruger træbriketter eller træpiller. Det vil glæde både miljøfortalere og miljøet generelt, hvis du går helt eller delvist over til et godt alternativ til den traditionelle form for brænde.

Der er mange fordele ved at bruge træbriketter eller træpiller i din brændeovn.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her