Begynder I at kunne mærke en teenager i jeres hjem, eller har den unge rumsteret rundt i et stykke tid? Der sker mange ting i unges kroppe og hjerner, når de rammer teenagefasen. Fasen er også typisk kendt for irritable og sure teenagere. Måske vil et nyt værelse hjælpe lidt på humøret? I kan enten lave det nyindrettede værelse som en overraskelse, eller medbringe jeres barn med i forløbet. Så er I sikre på, at det er noget, han eller hun rent faktisk ønsker at være i til dagligt. Hvordan indretter I så bedst muligt et teenageværelse?
Få plads til alt med et eller flere tøjstativer
Dagens unge piger begynder tidligt at gå op i tøj. Teenagepiger har dermed også et stort forbrug af tøj. Måske kniber det efterhånden med pladsen i tøjskabet. Der kan derfor være behov for ekstra opbevaring af deres fine tøj. Et tøjstativ vil derfor være en perfekt ide til teenageværelset.
Tøjstativer er ikke bare praktiske, men også en del af indretningen. Dermed vil drenge også kunne bruge dette, når de skal indrette deres nye værelse. Måske der skal hænge alle ens seje hættetrøjer og bomberjackets. Måske der skal være plads til alle de fine kjoler og T-shirts. Der findes dog mange forskellige slags tøjstativer grundet deres store efterspørgelse. Tøjstativet skal dermed passe ind alt efter, hvilket tema, farve eller stil teenageren vælger at bruge i indretningen.
Find den rette stil med plads til ro, hygge og arbejde
Når man vokser op, begynder man oftest at gå mere op i sit udseende, relationer og præsentation af en selv. Det er dermed også i denne tid, man lærer og udvikler sig selv. Her snakker man tit om at ’finde sig selv’. Det er ikke noget nemt job. Oven i det vil de fleste unge gerne passe både venskaber og skole. Det er dermed også vigtigt, at teenageværelset har plads til både vennerne, lektierne og afslapning.
Hvis I arbejder med et lidt større værelse, kan det være en super god ide at inddele værelset i små sektioner. Find eksempelvis et par lækre lænestole eller et lille cafébord til ugens opdatering mellem venner og veninder. Afmærk området med et lækkert gulvtæppe og måske en reol, som deler værelset i to.
På den anden side af reolen vil der kunne være plads til teenageren selv. Find et flot skrivebord med plads til lektier og computer. Her kan det være en god ide at vælge et træmateriale for at skabe en naturlig ro, eller vælge en hvid farve for at skabe rene linjer. Dertil skal der selvfølgelig også være en behagelig stol, som man gider at sidde i. Dette er en skøn mulighed for at bringe farver og mønstre ind i værelset.
Dertil skal der selvfølgelig også være en lækker seng. På et mindre værelse kan man eventuelt finde en seng med opbevaring, så vasketøj og andet rod kan gemmes væk. Vælg ligeledes også en større seng, såsom en dobbeltseng, så der er plads til mulige kærester i fremtiden. Dette er selvfølgelig kun hvis mor og far tillader.