Vores planet hænger i en tynd tråd. Havene er fyldt med plastic. Polerne smelter. Vi indånder mere og mere forurenet luft. Aldrig har der været så meget fokus på klimakrisen, som der er nu. Modige forgangsmænd træder frem og råber politikerne op. Der er dog en tendens til at tro, at verden kun skal reddes af de mennesker, der træffer de store beslutninger. I virkeligheden handler det i ligeså høj grad om, hvad vi hver især kan gøre. En grøn beslutning i forhold til varmekilder i vores hus, kan gøre en stor forskel. Derfor er der herunder samlet to gode bud på grønnere varmekilder og en opfordring til at gøre den lille grønne forskel.
Derfor skal vi alle sammen hjælpe til
Før de gode ideer kommer på banen, er det vigtigt at understrege vigtigheden af at løfte i flok. Det kan virke nærmest håbløst, når man selv lader bilen stå derhjemme for at tage cyklen. For hvordan skulle man kunne gøre nogen som helst forskel i denne store verden? Det handler om at vende sit perspektiv. For det er helt korrekt, at din cykeltur ikke gør meget i det store regnskab.
Vi er cirka 7 mia. mennesker på denne jord. Og hvis alle har en indstilling om, at de ikke gør en forskel, så rykker vi ikke på noget. Hvis 7 mia. mennesker derimod gør en lille forskel, kan jordens befolkning flytte bjerge. Ikke kun med de specifikke tiltag de tager i hverdagen, men også med de valg de tager på baggrund af deres værdier. Vores samlede indstilling kan nemlig presse virksomhederne til at tænke grønt og innovativt.
Så selvom du måske ikke synes, at du har gjort en forskel med din cykeltur, så har du rykket noget i den rigtige retning. Og måske har du inspireret andre mennesker.
Naturgas
Naturgas er den første varmekilde, vi kigger nærmere på. Naturgas er meget grønnere end fossile brændstoffer, da naturgas udleder mindre CO2. Det bliver udvundet fra havbunden eller jorden med samme procedure som råolie.
Det naturgastransportsystem, som vi opererer med i Danmark, består af tre delsystemer. Først bliver naturgassen ført fra produktionen til lokalområderne igennem pipelines. Her bliver de yderlige fordelt til hver enkelt vej, før naturgassen til sidst bliver fordelt til hvert enkelt hus.
Før naturgassen bliver sendt ud til forbrugeren, har den været igennem transmissionssystemet og dernæst distributionssystemet.
Fast biomasse
Den næste varmekilde, vi kigger nærmere på, er fast biomasse. Fast biomasse har oplevet en stigning i popularitet de seneste 8 år. Fast biomasse omfatter en række typer af nedbrudt træ som træaffald, brænde, skovflis og træpiller. Derudover snakker man også om bionedbrydeligt affald og halm.
Specielt træpiller nikker de fleste genkendende til, når man snakker om alternative varmekilder. I mange år har afbrænding af kul nemlig været den dominerende faktor. Men de seneste år har den mere miljørigtige metode ved afbrænding af træpiller vundet terræn.
Pillefyr bliver også brugt rundt om i de danske hjem. Denne måde at varme huset og brugsvandet op på er grøn og godt for miljøet.