Er det ved at være tid til at udskifte stikkontakterne i din bolig? Nogle vil helst have en el-installatør til at klare arbejdet, mens andre insisterer på at klare det selv. Dog er der en del ting, du bør vide om udskiftning af stikkontakter, inden du kaster dig ud i projektet. Her i Danmark har Sikkerhedsstyrelsen nemlig opsat nogle regler for, hvad du selv må klare, og hvad der kræver professionel hjælp. Læs med her og få styr på reglerne inden du går i gang med udskiftningen af stikkontakter derhjemme.

Hvorfor skifte stikkontakterne?

Måske du sidder med spørgsmålet: ”Hvorfor skulle jeg dog skifte stikkontakter?” Dette spørgsmål er der faktisk flere gode svar på:

  • Skift afbrydere ud med lysdæmpere. Dette er både praktisk, meget mere behageligt og mere strømbesparende.
  • Nyere installationer er mere sikre end gamle.
  • Udskiftning af gamle stikkontakter med nye kan også bare forskønne din bolig.

Du behøver heller ikke nødvendigvis at skifte alle stikkontakter i hele dit hus på én gang. Måske du bare drømmer om at kunne dæmpe lyset i stuen, eller måske stikkontakten ude i køkkenet er blevet misfarvet. Her kan du sagtens bare vælge at udskifte dem, du har behov for.

Hvad må jeg selv skifte?

Helt overordnet må du selv skifte indendørs (normaltætte) afbrydere eller stikkontakter, både med og uden jordforbindelse, for højst 250 volt i din bolig. Det er meget vigtigt, at du slukker for strømmen inden du går i gang.

Hvis du er i tvivl om, hvad du må eller hvordan du gør, så er det altid en god idé at kontakte en el-installatør. Hvis du ikke følger reglerne ordenligt kan det nemlig betyde, at der ikke er nogen forsikring, der dækker, hvis der sker en skade.

Der findes rigtig mange forskellige typer stikkontakter, og det er ikke alle, der er lige nemme at skifte. Derfor kan det være nødvendigt at ringe efter hjælp, selvom du før har prøvet at skifte stikkontakter.

Få hjælp fra guider på nettet

Hvis du tænker, at du kan klare opgaven alene, kan du altid finde hjælp i vejledninger eller videoer. Der ligger masser af guider på nettet, der langsomt tager dig igennem de forskellige trin under udskiftningen. Også videovejledninger kan du finde masser af, hvor du kan følge med i videoen, så du er sikker på, at du gør det helt rigtigt.

Vær dog opmærksom på at vælge en vejledning, der passer til de stikkontakter, der er i din bolig. Hvis det er en helt anden type, der bruges i vejledningen, er det ikke sikkert, at det er til nogen hjælp.

Vær sikker på, at du har det rette udstyr og har forstået vejledningen korrekt inden du går i gang. Hvis du kommer i tvivl om noget undervejs, er det bedre at ringe efter hjælp end selv at fortsætte. Hvis det er fordi, du har gjort noget forkert, kan en el-installatør nemlig rette op på det, før det går helt galt.

Hvis du føler dig klædt på til opgaven, er det bare med at komme i gang med udskiftningen, ellers er dine stikkontakter altid i gode hænder hos en autoriseret el-installatør.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her